Igennem mange år har jeg - hvert år i december - lavet Solhvervshilsener til familie og venner.
Jeg kommer lettere igennem den mørke tid, når jeg igen og igen overbeviser mig selv om, at SOLEN KOMMER IGEN, og vi fejrer da også Solhverv d. 21. december, på årets korteste dag.
Solhjulet er derfor et vigtigt symbol for mig, og (selv om det vist ikke kan bevises) er jeg overbevist om, at den nordiske jul - stammer fra ordet hjul - og dermed fejringen af årets vendepunkt.
Men uanset, hvad man fejrer på denne årstid, er det dejligt at vide, at solen kommer igen.....
Denne solhvervs hilsen er altså blot én af mange i rækken, men den første udgivet fra Betula Press.
Produktions Metode: Solhjulet (designet af kunstneren) og skåret ud af rustfrit stål v.hj.a. laser hos Skjold Sæby.
Bogen, der besår af ét ark papir, er laserprintet på begge sider.
På indersiden #, signatur og når bogen lukkes op, læses teksten ét ord ad gangen: SOLHVERV - SOLEN - KOMMER - IGEN.
På bagsiden kan læses:
SOLHJULET KENDES HOS MANGE KULTURER OVER HELE VERDEN..
DET GÅR LANGT TILBAGE I TIDEN, OG FINDES BL.A. OGSÅ I DEN DANSKE BRONZEALDER.